Fyraftensgolf er IKKE en ugeklub i gængs forstand. Aktiviteterne er ganske vist ugentligt tilbagevendende, men Fyraftensgolf er et tilbud til dig, der gerne vil spille med andre fra klubben en mandag aften (efter job...) uden forudgående tilmelding, uden at skulle være medlem af en ugeklub, uden turneringsfee… men også uden præmier. Blot en hyggelig runde med andre ligesindede.

Alle er velkomne uanset køn, alder, handicap - du skal blot være medlem af klubben og have spilletilladelse. 

Der spilles på Pay&Play Banen – valgfrit antal huller, men vær opmærksom på at få spillet rette antal huller fra rette teesæt, hvis du ønsker at runden skal tælle til Pay&Play Eclectic Mesterskabet 2024 (læs mere om dette HER...)

Mødested: Academy Lounge ved driving range 

Mødetid: Mandag kl. 19:00 (første gang 29/4 sidste gang 26/8) 

Første start: Kl. 19:10 medmindre andet er angivet i det specifikke opslag - du finder planen HER...

Sådan foregår det: Mød op i Academy Lounge – gerne med et scorekort klar, hvis ikke du benytter en elektronisk version. Snup en kop varmt at starte på (klubben gi'r) og træk lod om spillerfordelingen blandt de fremmødte.

Og så er det bare på banen – god fornøjelse… Kaffen er der også, når I kommer ind igen.

Tovholder: Klubsekretæren - 5163 1978 / golfklubhimmerland@gmail.com

VEL MØDT!