Events

Kop & Kande Elite Cup 2013

Himmerland Golf Klub har henover året afviklet turneringen Kop & Kande Elite Cup 2013. Turneringen er en slagspilsturnering for spillere med handicap 15 og lavere. Der har været spillet 3 indledende runder på Garia Old Course og 3 indledende runder på Europa Tour-banen Backtee New Course.  Hver deltager har den
bedste runde fra hver af banerne med til finalerunden på Backtee New Course. De endelige placeringer er således resultatet af de 2 bedste indledende runder + finalerunden.

Der har været dystet i den hårdeste disciplin indenfor golf, nemlig slagspil uden handicap. Sideløbende har der kørt en turnering i stableford.
Den suveræne vinder af årets slagspilsturnering blev Christian Bæch Christensen (handicap +3,4), som ligeledes præsterede den klart bedste finalerunde med 69 slag (4 under par) fra tee ”63”.

Turneringens sponsor Jørgen Højrup Jensen fra Kop & Kande i Farsø og Aars, diskede op med fine præmier til podieplaceringerne i de 2 konkurrencer, hvor man kun kunne være i præmierækken i den ene af dem. Herudover var der præmier til bedste finalerunde samt en flidspræmie til den mest loyale spiller.
Det samlede resultat blev som følger:

Slagspil             
1. Christian Bæch Christensen 210 slag (6 under par)
2. Daniel Visborg Christensen 229 slag
3. Claus Pedersen 229 slag
4. Søren Farsinsen 248 slag
5. Keld D. Thomsen 253 slag
6. Steven Grenaa 270 slag
7. Jørgen Højrup Jensen 277 slag

Stableford       
1. Claus Pedersen 112 point
2. Daniel Visborg Christensen 107 point
3. Christian Bæch Christensen 101 point
4. Søren Farsinsen 99 point
5. Keld D. Thomsen 97 point
6. Steven Grenaa 94 point
7. Jørgen Højrup Jensen 91 point

Bedste runde: Christian Bæch Christensen  69 slag (4 under par)

Flidspræmie: Keld D. Thomsen


På billedet ses præmietagerne samt turneringens sponsor Jørgen Højrup Jensen