BEGYNDERGOLF & GOLFKØREKORT
Jeg kunne godt tænke mig at lære at spille golf – hvad gør jeg?
Kom og deltag i vores ugentlige træning onsdage kl. 16:30-18:00. Her vil vores træner Jacob og vores frivillige udvalgsmedlemmer tage sig kærligt af dig og sammen med dig lægge en plan for din erhvervelse af spilletilladelse – det grønne kort – der giver dig mulighed for at spille på ’stor bane’.
Skal jeg tilmelde mig?
Nej, bare mød op på træningsbanen og vær med. Har du selv golfudstyr, tager du det selvfølgelig med til træningen. Har du ikke, så kontakt sekretariatet (golfklubhimmerland@gmail.com) inden du kommer – så sørger vi for, at der er udstyr, du kan låne.
Hvad koster det?
De første to gange er ganske gratis og giver det dig blod på tanden, så skal du indmelde dig HER… (hvis du er op til og med 20 år – junior/ynglingemedlemskab uden spilletilladelse) eller HER… (hvis du er fyldt eller fylder 21 år i år eller er derover – Prøvemedlemskab / Par 3 Banemedlemskab) Junior/ynglingemedlemskabet koster kr. 800/årligt (2025-pris) og Par 3 Bane medlemskab koster kr. 2.000/årligt (2025-pris), men du opkræves kun forholdsmæssigt i forhold til dit indmeldelsestidspunkt.
Hvor hurtigt kan jeg få spilletilladelse?
Det afhænger af, hvor dedikeret du er og hvor hurtigt du kan tilegne dig den nødvendige kunnen og opfylde kravene til de praktiske tests.
Er der datoer man skal forholde sig til?
Nej. Klubbens træningssæson løber fra primo april til ultimo september. Når du ikke at bestå til udløbet af sæsonen, kan du fortsat være med til de pop up aktiviteter, der dukker op i løbet af vinteren og derigennem blive klædt på til at kunne få spilletilladelsen, når vi tager hul på næste sæson.
Hvad så når jeg har bestået?
Er du junior/ynglingespiller bliver du blot opgraderet til samme kategori men nu MED spilletilladelse og vi genererer et DGU-kort til dig, så du også kan komme ud på andre baner. Og du kan naturligvis fortsætte med at komme om onsdagen (og når du bliver bedre også om mandagen) og træne og tage del i aktiviteterne her.
For voksne/ungdomsspillere har vi flere forskellige medlemstyper, som giver mulighed for at spille på en, flere eller alle vores baner. Du kan læse mere om typerne, retningslinjer, medlemsfordele (og priserne for det hele) lige HER...
Er du klar til at blive meldt ind med det samme, oplyser du blot sekretariatet, hvilken kategori vi skal opgradere dig til (Vi giver dig 20% rabat på kontingentet for resten af året uanset hvilken kategori, du vælger)
Begynderambassadører
Vi ved, at det godt kan være en stor mundfuld at tage beslutning om et medlemskab, når man er ny i golfverdenen. Er du ikke helt klar til at springe ud i det, vil vi gerne tilbyde at holde dig lidt i hånden, så du får en mulighed for at smage på, hvordan det er at være medlem hos os. Dette kan måske give dig et bedre indblik i, hvilke muligheder der er og gøre det nemmere at vælge kategori - hvis altså du ønsker et medlemskab i sidste ende.
![]() |
Else og Svend Erik – vores rare begynderambassadører. |
Du har derfor muligheden for blot at fortsætte dit Par 3 Bane-medlemskab og så vil vi lade vores begynderambassadører tage dig under deres vinger - tage dig med ud på banerne og introducere dig til de forskellige aktiviteter og medlemstiltag, som klubben har på programmet.
Spørgsmål?
Så er du altid velkommen til at hive fat i træner, udvalg, ambassadører eller sekretariat via mail golfklubhimmerland@gmail.com eller mobil 5163 1978
ER DU MERE TIL ET "QUICK-FIX", SÅ LÆS VIDERE...
Du kan også tage dit golfkørekort via Resortet HimmerLand. Kurset løber over to dage og giver dig den nødvendige undervisning i teori og praktik. Du vil få de færdigheder, der kræves for at spille på en golfbane.
Du vil efter endt kursus (og såfremt du har bestået) få et Golfkørekort. Dette kort er officiel dokumentation for, at indehaveren har gennemgået en grundlæggende oplæring i golfspillet i HimmerLand. Spilletilladelsen giver IKKE ihændehaveren adgang til spil på New Course, på Old Course eller på fremmed bane. Hertil er et medlemskab påkrævet.
HimmerLands kursus opfylder til fulde de krav, som Dansk Golf Union stiller til erhvervelse af golfkørekort, og burde derfor uden problemer kunne give adgang til etablering af et medlemskab i hvilken klub, du end måtte ønske tilknytning efterfølgende. Tjek dog altid kravene i den klub, som du påtænker at melde dig ind i!
Nærmere info:
Læs mere om datoer, indhold og priser HER...